En let transskription af foredraget
Neuro Divergens – sygdom eller naturlig VARIATION?
Foredrag med overlæge og professor i psykiatri Hans L (Aarhus Universitet) og psykolog Linda Jetter.
Ordstyrer: Noa Kjærsgaard Hansen.

Noa: Velkommen.
Hans L: Tak.
Linda Jetter: Tak.
Publikum: Tak.

Noa: I har noget, som I gerne vil fortælle?
Hans L: Ja.
Linda Jetter: Ja.
Hans L: Spørgsmålet er, om neurodivergens er en sygdom eller en naturlig variation?
Linda Jetter: Nemlig.
Noa: Ok.
Hans L: Sådan set er der egentlig også en forståelse heraf i denne tid.
Linda Jetter: Godt sagt.

Noa: Kan du uddybe hvorfor, Linda Jetter?
Linda Jetter: Jamen, det er bare så fint sagt.
Hans L: Tak.
Noa: Ok.
Linda Jetter: Og de udfordringer, som kan eller vil i et hurtigt voksende samfund, eskalerer i tiden.
Hans L: Enig.
Noa: Ok.
Noa: Hans L, kan du…
Hans L: Må jeg uddybe?
Noa: Det var præcis det, som j… (afbrudt)
Hans L: Hvad siger du? Jeg kunne ikke høre, hvad du sagde efter “som”?
Noa: Jeg nåede heller ikke at sige mere, før du afbrød mig. Men jeg m… (afbrudt)
Hans L: Afbrød jeg? Det er jeg ked af.
Noa: Det er helt i orden.
Linda Jetter: Jeg har tabt tråden nu.
Noa: Jeg spurgte om P… (afbrudt)
Hans L: Ja, tak Noa. Jeg vil gerne uddybe.
Noa: Værsgo.
Linda Jetter: Jeg er helt lost nu. (publikum griner) Hvad var det, vi kom til?
Noa: Du nævnte noget om udfordringer i et hurtigt voksende samfund, som… (afbrudt)
Linda Jetter: Nå ja, det var nok det, jeg sagde.
Noa: Hans L, ville du uddybe?
Hans L: Ja, men jeg er lige nødt til at vide, hvad jeg skal uddybe.
Noa: Det, som Linda Jetter sagde om udfordringer.
Hans L: Ja, jeg er helt enig i, at der er udfordringer med alt det, som udfordres kan.
Linda Jetter: Enig.

Noa: Vi har et spørgsmål fra publikum.
Olivia: Hej, jeg hedder Olivia.
Hans L: Hej Olivia.
Linda Jetter: Hej.
Publikum i flok: Hej Olivia.
Noa: Hej Olivia, hvad vil du spørge om?
Olivia: Uha, hvor er der bare så mange, som har disse udfordringer.
Hans L: Enig.
Linda Jetter: Jeg er enig med Hans L.
Noa: Samme her.
Olivia: Tak.

Noa: Vi har et nyt spørgsmål fra salen. Hvad vil du spørge om?
En publikum ved navn Yellow: Tak, jeg hedder Yellow og vil gerne tiltales som DEM.
Hans L: Ok.
Linda Jetter: Dem, disse, deres. Ja.
Noa: Hvad vil DEM spørge om, Yellow?
Yellow: Dem som har ADHD. Har de også svært ved at komme til tiden?
Hans L: Når dem siger “dem”, mener Dem så Dem selv eller Dem, som Dem refererer til?
Linda Jetter: Jeg havde præcis det samme spørgsmål til Dem om Dem.
Noa: Kan Dem uddybe?
Yellow: Hvem dem?
Noa: Dem.
Yellow: Jeg forstår ikke.
Noa: Kan Dem uddybe?
Hans L: Skal vi uddybe?
Linda Jetter: Jeg forstår intet.
Noa: Nej, ikke jer, men Dem.
Linda Jetter: Altså publikum?
Noa: Nej, Dem.
Linda Jetter: Mig?
Hans L: Jeg tror, han mener mig.
Noa: Nej, ikke jer, men Yellow.
Hans L klukler lidt, Linda Jetter ler og klukker, Noa klukker.
Yellow: Tak.

Noa: Det var så lidt. Og nu det sidste spørgsmål, inden vi må slutte. Ja, dig på 7. række, lidt til venstre midt for og ved siden af en mand i en gul trøje.
En mand i en blå uldsweater tager mikrofonen. Lad os kalde ham “manden i uld”.
Mand i uld: Tak, jeg vil gerne s…
Noa afbryder: Havde du hånden oppe?
Mand i uld: Nej, det havde jeg ikke.
Noa: Nej, det var den nemlig ikke. Det var Hans Lsonen ved siden af dig, som rakte hånden op, og som jeg pegede på.
Noa peger på en kraftig mand i beige. Vi kalder ham “manden i beige”.
Mand i uld: Ok.
Hans L: Det sker jo.
Linda Jetter: Ja, det kan man ikke altid lige hitte rede i.
Hans L: Det var da besynderligt at sige “hitte rede i”. Det har jeg ikke hørt i mange år.
Linda Jetter: Hvor mange år ca.? (rejser sig op)
Hans L: Åh, nu udfordrer du mig. Måske plus/minus 29 år. Jeg kan nemlig huske, at det var 14 dage efter Mads kom til verden.
Linda Jetter: Ej, hvor dejligt for jer. (sætter sig ned igen)
Hans L: Jo, tak. (rejser sig op)
Noa: Det var dejligt for jer. (gestikulerer til Hans L, at han skal sætte sig ned igen)
Manden i beige: Tillykke med drengen, Hans L.
Hans L: Tack så mycket.
Linda Jetter: Er det svensk?
Hans L: Hmm, det ved jeg ikke. Jeg troede, at det måske var tysk?
Noa: Vi siger tak for i dag. Tak til alle fremmødte. Vi sætter virkelig pris på, at I mødte op, så vi kan få dette emne udbredt.
Publikum klapHans L og nikker anerkendende.
En Hans Lson råber: “Tak for et fedt arrangement.” Folk samstemmer og rejser sig.
Noa: Udgangen er bagest i salen.
“Taaak”, råber flere.
Et par Hans Lsoner begynder at danse kædedans, og der går ikke mange sekunder, før alle har fat i Hans Lsonens skulder foran og går/danser i takt.

En mand fra publikum synger:
SOME PEOPLE SHOP A WHOLE DAY LONG!
Hele publikum og Hans L og Linda Jetter synger tilbage:
SOME PEOPLE SHOP A WHOLE DAY LONG!
En mand fra publikum:
THEY BUY SO MUCH, IT MUST BE WRONG!
Publikum og Hans L (Linda Jetter taler med Noa og deltager ikke længere):
THEY BUY SO MUCH, IT MUST BE WRONG!
En mand fra publikum:
THEY FILL THEIR CARTS WITH BREAD AND JAM!
Publikum:
THEY FILL THEIR C… (Alle stopHans L pludselig med at synge.)

En dame på 60 henvender sig til en Hans Lson tre rækker foran hende:
Dame på 60: Hvorfor stoppede alle pludselig med at synge?
En lille dreng på ca. 4 år løber hen til kvinden:
Drengen på 4 år: “Det ved ingen, og jeg har spurgt alle.”
Flere Hans Lsoner hvisker: “Ej, hvor var det sødt sagt.” “Han er vel nok kær.” “Hvem er kær?”
En ældre mand, som af uvisse årsager har siddet på scenen mellem Hans L og Linda Jetter under hele foredraget, bryder ind i samtalen.
Han giver drengen en Werthers Echte.
Drengen hopHans L og råber: “_Jubii_!”
Alle inden for en radius af 1,6 meter fælder en tåre.
Længere fremme i køen står en svedig mand med sin kone. Han taler højt til hende. Lad os kalde ham “En mand til sin kone”.
En mand til sin kone: Han gav drengen en Werthers Echte. (udtaler det forkert, uden en lummer tone og masser af luft og savl, som man jo skal)
Konen: Kan du sige Echte? (konen savler og lægger tryk på TE)
Flere nikker indforstået til konen. Man kan tydeligt se, at flere synes, manden er en idiot. Det synes jeg virkelig også.
En mand bagest i køen hvisker: LØB.
Ca. 7 sekunder efter er alle gået eller løbet ud og lokalet er tomt.