Referat / Transkription

Til stede:
  • Poul Leder
  • Mette S Referent
  • Elvira
  • Jønne
  • Mads
  • Ahmed
  • Mette Andersen
  • Henna
  • Søren

Poul: Ja, lad os starte. Mette tager du over?

Mette S: Ja, med mødet?

Poul: Ja.

Mette S: Ok, jamen første punkt er godkendelse af referat. Nogen indvendinger?

Jønne: Alt fint.

Elvira: Ja, det synes jeg også.

Mette S: Godt, så lad os… ja, Elvira?

Elvira: Kunne referatet komme ud lidt før? Jeg når ikke altid at læse det.

Mette S: Du har da hele weekenden til at læse i. Er der andre som har indvendinger?

Jønne: Nej, det er vel fint.

Mette S: Godt, så… ja, Elvira?

Elvira: Kunne du sende referatet ud før? Fredag eftermiddag er lidt sent.

Mette S: Poul!

Poul: Øh, jamen… Elvira, kan du ikke læse det, når du møder ind mandag?

Elvira: Jo, det kunne jeg da, men jeg vil gerne have lidt mere tid.

Poul: Ja, det kan… ja, Mette?

Mette S: Jeg bliver altså nødt til at sige noget nu. Nu er det jo ikke dig, Elvira, som skriver referatet, vel? Der skal jo også være tid til at skrive det. Jeg har altså også andet arbejde.

Poul: Jeg tænker måske det kunn— ja, Jønne?

Jønne: Jeg kan sgu godt nå at læse det. Det er jo ikke svær læsning.

Poul: Mads, du havde fingeren oppe?

Mads: På sin vis vil jeg give Elvira ret. Fredag er lidt sent.

Mette S: Ok, så fik du din vilje, Elvira. I får det onsdag. Eller er det for sent, Elvira?

Poul: Mette, jeg tror det er fint n—

Mette S: Poul, vil du ikke lige blande dig udenom nu?

Poul: Jo, men jeg tro… undskyld.

Mette S: Er onsdag for sent, Elvira og Mads? Eller tirsdag?

Mads: Tirsdag er så fint.

Jønne: Hvad med mandag?

Poul: Jønne, nu trækker du de—

Mette S: Ved I hvad. Jeg trækker mig som referent efter denne gang. Det gider jeg simpelthen ikke. Ahmed, tager du næste omgang?

Ahmed: Omgang af hvad?

Mette S: Referatet!

Mette Andersen: Jeg tager den, Mette. Skal vi ikke lade det ligge og komme videre?

Mette S: Jamen så er Mette referent fra næste gang. Næste punkt – forhallen? Hvem er det?

Jønne: Mig.

Mette S: Vil du så ikke overtage Jønne?

Jønne: Jo. Jeg har lagt mærke til, at malingen er begyndt at falme ret så meget. Jeg talte med Poul om det forleden og foreslog, at vi kunne lave en arbejdsdag og få forhallen malet. Jeg skal nok købe ind til det.

Mette S: Ok, hvilken dag?

Mads: Er der mødepligt?

[dør åbnes, to stemmer i baggrunden]

Henna: Hej alle, undskyld vi lister lige ind.

Søren: Hej hej!

Poul: Hej med jer! Gik det godt?

Søren: Super godt, vi fik kage og—

Mette Andersen: Undskyld, vi var lige midt i noget. Og Mads spurgte dig om noget, Poul.

Poul: Undskyld, jeg hørte ikke hvad du sagde, Mads.

Mette S: Poul, han spørger om der er mødepligt. Men det er der vel, hvis det er en arbejdsdag. Eller skal du da noget andet, Mads?

Poul: Ja, der er mødepligt.

Ahmed: Hvilken dag?

Jønne: Fredag den 12. Altså om to uger.

Ahmed: Ok.

Mette S: Til jer to, Henna og Søren. Vi sad og talte om en arbejdsdag, hvor forhallen skal males fredag den 12.

Søren: Kanon initiativ. Var det dig, Jønne?

Jønne: Ja, tænkte den trængte.

Henna: Ej, hvor lyder det godt, Jønne. Jeg tjekker kalenderen, men tror ikke der er så meget den dag.

Elvira: Den dag kan jeg ikke.

Mette S: Det er vist ikke noget du selv kan bestemme Elvira.

Jønne: Det er helt fint, hvis ikke alle kan.

Poul: Ok, jeg sender en mail ud. Men der er mødepligt for alle.

Mette S: Øh, ja det er jo en almindelig arbejdsdag og så er det også godt for arbejdsmiljøet.

Jønne: Super. Jeg køber ind til maling. Poul, er der råd til lidt snolder, he he?

Poul: Det kan vi nok godt finde ud af, Jønne.

Mette S: Ahmed: Yes.

Søren: I am all in!

Mette S: Ok, så ses vi til arbejdsdag fredag den 12., og Elvira kan ikke. Næste punkt er trivsel.

[mumlen, papirer rasler]

Henna: Ja, vi fik jo lavet en måling. Har I fået den læst?

Henna: Ok, de fleste nikker. Det ser tilforladeligt ud. Der er lidt, der skal forbedres.

Søren: Vi burde sgu da snart have en fest igen!

Henna: Ha ha, ja. Mette A, du havde hånden oppe?

Mette Andersen: Ja, punkt 4 om mobning på arbejdspladsen… og den manglende tillid til vores leder, Poul.

[stille pause]

Poul: Ja, det er godt du siger det, Mette. Det vil vi tage op i arbejdsmiljøgruppen. Ikke, Henna?

Henna: Jo, helt sikkert. Vi laver en handleplan.

Mette Andersen: Er der noget konkret, man gør i sådan et tilfælde?

Henna: Poul?

Poul: Øh ja… man kigger på det og laver en handleplan, hvor vi fælles… altså, det er fælles arbejde. Vi er vores eget arbejdsmiljø.

Søren: Hørt!

Jønne: Får vi så betalt fredagsbar?

Poul: Ho ho, nej. Men Mette A, fik du svar?

Mette Andersen: Ikke helt, Poul. Hvad gør I konkret?

Poul: Ah ja, godt spørgsmål. Henna?

Henna: Ja, Poul og jeg kigger det hele igennem. Det er kun Poul, der har prøvet det før. Men dengang var Jønne arbejdsmiljørepræsentant.

Poul: Det gjorde vi da meget godt, ikke Jønne?

Jønne: Jo, mester. Vi havde sku styr på lortet, he he.

Søren: Thumbs up og også til dig, Henna! Pissegodt at du tager tjansen.

Jønne: Ja, kæmpe respekt.

Ahmed: Jeg skal gå om 10 minutter.

Poul: Det er fint, Ahmed, du lister bare ud. Nå, blev vi færdige?

Mette S: Ja, det tror jeg. Eller var der mere som du ville spørge om Mette A? Vi har jo ikke hele dagen.

Mette Andersen: Nej, det er fint.

Mette S: Godt. Så videre. Henna, du har en god historie?

Henna: Ja, tak. Jo, fordi… man ved jo, en god historie kan højne humøret. Så jeg tænkte på at give mit besyv med.

Elvira: Søren?

Poul: Kender du ikke det, Søren? Måske er jeg bare for gammel.

Søren: He he, ChatGPT siger “at give sin mening til kende”.

Jønne: Kæft, det er utroligt med det chat-halløj.

Mette S: Ja, jeg bruger det også sommetider. Og Lise oppe fra tårnet bruger det, når der sendes nyhedsmails.

Poul: Mener du Lise Quist?

Mette S: Ja, Lise Quist, fra Hennings afdeling. Jeg kender hendes mands søster, som også kender hende.

Ahmed: Og hvorfor fortalte hun det til dig? Nå, jeg skal videre. See you all!

Poul: Det er fint, Ahmed. Jeg tænker, vi lige tager en pause nu.

Mette Andersen: Henna var lige ved at fortælle en historie, Poul!

Poul: Nå ja for pokker. Undskyld, Henna. Pause annulleret! Hvor blev Jønne af?

Søren: Han troede vel, der var pause.

Poul: Søren, hent ham lige!

[Søren løber ud efter Jønne]

Mette S: Mette A, vil du række mig vandet?

Mette Andersen: Ja, selvfølgelig.

Søren (på vej ind): Shit, han var nået langt, ha ha!

Jønne: For satan, Poul! Du sagde sgu da lige pause?

Poul: Henna var ikke færdig, så vi gør den lige færdig.

Jønne: Åh ja, fair nok. Sorry, Henna.

Henna: Det er så fint, Jønne. Nå, min mor blev jo indlagt i sidste uge, som I ved.

Poul: Ja, det var frygteligt. Har hun det bedre?

Henna: Ja, ja, meget bedre.

Mette S: Du må hilse hende mange gange fra os.

Henna: Det vil jeg.

Søren: Fik hun blomsterne?

Henna: Ja, og hun blev så glad.

Poul: Det er vi glade for.

Henna: Tak. Men jeg måtte jo gå tidligere, så jeg nåede ikke at tjekke vinduer, men Søren sprang lige til og reddede min dag. Tak for det, Søren.

Søren: Skulle det være en anden gang.

Poul: Det var flot af dig, Søren.

Mette S: Enig og du fik også taget tæppet ind, kunne jeg se.

Søren: S’føli, Mette S.

Henna: Men det var min historie.

Jønne: Pissegodt, Henna!

Mette S: Ja, tak, Henna og dejligt med lidt energi.

Poul: Nå, nu er der pause! Og efter pausen kommer Bodil og fortæller om, hvordan I registrerer ferie på K-Plot.

Pause

Mødet fortsætter


Mette S: Så fortsætter vi altså.

Søren: Jønne er på vej

Mette S: Bodil vil du begynde

Bodil: Ja, tak fordi jeg lige måtte kigge ind.

Poul: Selvfølgelig Bodil. Der var jo noget med den nye ferie app og registrering. Er det ikke rigtigt?

Bodil: Jo, Poul. Vi er jo i gang med at få det nye system rullet ud. Det betyder at I ikke længere skal skrive til Poul om ferie.

Poul: Jo, det skal de da stadigvæk. Jeg skal da vide hvor mine medarbejdere er.

Bodil: Ja, men som det altid har været har de skulle give dig deres ferie ønsker, hvorefter du har sendt dem til mig, hvor jeg så har skullet skrive det ind i systemet.

Poul: Ja, det er korrekt. Men de har jo stadig skulle spørge om det var i orden.

Bodil: Men det er sagen uvedkommende Poul, da ...

Poul: Det er da ikke uvedkommende om de render på ferie når de vil, Bodil.

Bodil: Hvis du lige vil lade mig tale færdig Poul, så er systemet lettere da du bare kan godkende deres ønsker på din computer. Og når de er godkendt, kan jeg sende det videre i systemet. Det letter VORES arbejdsbyrde og MIN.

Mette Andersen: Hvor lyder det smart! Kan godt forstå at det må være en stor hjælp for dig, Bodil.

Jønne kommer ind i rummet

Søren: Poul, så kan du sidde derhjemme med din Ipad og godkende ferie ønsker når du ser bold.

Jønne: Hva? Oddser du Poul? Hvem spiller?

Poul: Søren vi skal lige koncentrere os nu.

Søren: Jamen, så fletter jeg næbet.

Jønne: Øh, fatter nada... Oddser vi med ferie timerne?

Ahmed: Kan I ikke lige holde jeres kæft, Jønne

Jønne: Jamen, så fletter jeg også næbet.

Poul: Jønne, det er fordi Bodil er i gang med at fortælle om den nye ferie app.

Jønne: Jeg fletter næbet og kan ikke tale..

Henna: I to....

Mette S: Ja, Bodil bare fortsæt.

Bodil: Så når I skal have ferier, skal I trykke på anmod. I skal ikke trykke på Bestil, som man sagtens kan tro at man skal.

Mette S: Mette A har et spørgsmål

Mette Andersen: Men man skal vel logge ind først?

Bodil: Ja, selvfølgelig. I skal logge ind med jeres medarbejder nummer og oprettelses koden.

Søren: Hvilken kode?

Henna: Den kode du fik ved oprettelse.

Søren: Jamen, hvor OPRETTER man sig?

Jønne: Jeg har heller ingen kode. Har du Ahmed?

Ahmed: Ja

Poul: Bodil, det er måske en god ide, at fortælle hvor vi får denne kode fra. Jeg har den nemlig heller ikke.

Bodil: Jeg sendte linket til K-plot, hvor det hele står. Fik I ikke det link?

Mette S: Jo Bodil og det er også blevet sendt ud. Jeg tror måske ikke alle har fået læst K-plot.

Poul: Kunne det være en idé hvis

Henna: alle dem som ikke har fået den læst, lige kunne skynde sig at læse den? Er der tid til det Bodil?

Bodil: Jamen, det ved jeg ikke, da der jo er en del punkter man skal igennem og en bekræftelses mail osv. Jeg havde bare håbet, at I havde fået den læst, så jeg ikke skal bruge min tid på at hjælpe jer bagefter. Det var lidt derfor, at ledelsen, Poul og jeg valgte at jeg skulle komme rundt i afdelingerne.

Henna: Jeg kan så godt forstå dig, Bodil. Det er også for dårligt at man ikke har fået den læst.

Jønne: Jeg anede simpelhen ikke, at den var vigtig at læse. Det må I sgu undskylde.

Søren: Ja, samme her. Den får vi sgu læst Jønne.

Jønne: Det er det vi gør!

Bodil: Er der flere som ikke har læst den, for så giver det jo ikke så meget mening.

Mette Andersen: Jeg fik ikke oprettet bruger, men fik den dog læst. Men der var lige en akut situation, som jeg måtte tage mig af.

Ahmed: Ligefrem akut? Hvad var det?

Mette Andersen: Det gider jeg ikke lige fortælle her, Ahmed.

Bodil: Poul, kan vi ikke bruge din bruger. Du er alligevel logget ind på computeren. Så kan jeg vise hvordan man gør.

Poul: Øh jo, lige et øjeblik.

Pouls skærm kommer op på storskærmen.

Poul: Jeg finder lige mailen. Det er der linket er, ikk Bodil?

Bodil: Jo, hvis ikke du har lavet en genvej på skrivebordet. Det mener jeg faktisk også at der stod at I kunne gøre. Det gør det hele så meget lettere.

Mette S: Ja, Poul. Der er linket. Det er den du skal klikke på.

Poul: Ah okay. Tak Mette.

Bodil: Ja, og så logger du bare ind med dit brugernavn Poul.

Poul: Yes, lige et øjeblik.

Mette S: Nej, Poul. Det der er dit medarbejder login.

Bodil: Du skal bruge dit brugernavn Poul.

Poul: Jamen, er dette her ikke mit bruger navn?

Bodil: Du skal bruge det som du valgte, da du oprettede dig i systemet.

Poul: Åh for pokker. Vent lige..

Henna: Det er ikke din mail, Poul

Søren: Jeg tror sgu heller ikke, Poul har fået læst den K-plot ha ha

Poul: Og så var det her man trykkede ikk? Bodil hjælp lige.

Bodil: Ja, og så dit bruger navn

Poul: Jamen, hvad for et bruger navn. Jeg har sgu da tastet det ind!

Mette S: Nej Poul. Du har tastet dit medarbejder login ind. Du skal taste det brugernavn som du selv valgte, da du oprettede dig på K-Plot.

Bodil: Jamen, har du ikke oprettet dig Poul?

Søren: Jeg tror sgu du har ret, Jønne

Poul: Jeg troede jeg var oprettet. Det forstår jeg intet af. Jeg syntes da at jeg oprettede mig i går.

Bodil: Ok, men så er der måske bare sket en fejl.

Poul: Ja, det må der være sket. For når jeg tænker efter, så sad jeg i går efter LINO mødet og oprettede det.

Bodil: Jeg kigger lige i systemet om der er er fejl...

Jønne: Det skide computer. Man kan ikke stole på skidtet alligevel.

Bodil: Det var ikke i går du var inde og oprette dig, Poul. Du står slet ikke logget ind i går.

Poul: Så var det forleden. Kan sgu ikke lige huske det, da jeg jo også har andet at lave.

Bodil: Ja, for jeg kan se at du ikke har været logget ind overhovedet.

Poul: Men det var jeg, og det kan være jeg blev afbrudt, fordi jeg har haft pisse travlt med at hjælpe alle andre med deres job.

Mette S: Poul, rolig nu. Det går nok.

Poul rejser sig og forlader lokalet.


Mette S: Ok, måske vi skal stoppe. Ved ikke lige hvad der skete.

Henna: Det var da noget af en oplevelse.

Søren: Det er sgu da fordi han ikke havde læst K-PLOT

Henna: Tror du det?

Jønne: Øh ja, det var da tydeligt. Han var sgu da knald rød i hovedet.

Bodil: Jeg får en snak med ham. Kan vi ikke bare aftale, at I kommer forbi mit kontor hvis I har brug for hjælp? Jeg synes ikke lige jeg har lyst til at fortsætte nu.

Mette S: Jo, helt forståeligt. Tak Bodil.

Ahmed: Ja, tak Bodil!

Jønne: Tak Bodil, du gjorde det fanme godt!

Mette S: Ja, det gjorde du,

Bodil pakker sine ting og forlader lokalet.

Mette S: Jamen, så er mødet vel slut.

Mette Andersen: Hmm, ja..

Ahmed: Typisk.


───────────────────────────────────── BESLUTNINGER ───────────────────────────────────── Vi skal bruge den nye app til ferie registrering. ═══════════════════════════════════════ Referat genereret: 18.1.2026, 23.40.39 Tilbage